Handelsomkostninger ved køb af bolig i Spanien

Handelsomkostninger ved køb af bolig i Spanien

    1. Selve tinglysningsprocessen bliver i Spanien gennemført af en Notar og omkostningen til denne vil beløbe sig til ca. 0,5% af købesummen.
    2. Tinglysningsafgiften betales normalt af køber og fastlægges først endelig når skødet er indgivet til tinglysning, men som hovedregel vil omkostningen beløbe sig til ca. 0,4% af købesummen.
    3. Moms er ved gensalg af boliger er erstattet af en variabel omkostning kaldet ”Impusto de Tranferencia de Pripriedad” (Overførselsskat) og er afhængig af købesummen:

– Op til Euro 400.000,- betales 8%
– Fra Euro 400.000,- til Euro 700.000,- betales 9%
– Fra Euro 700.000,- og op betales 10%

På Tenerife er “Impuesto sobre Trasmisiones Patrimoniales” (Mod600) en fast sats på 6,5% uanset ejendommens pris.

Ved nyopførte boliger er momssatsen kaldet IVA 10% plus et tillæg på 1% stempelafgift. Grunde beskattes med 21% IVA.

  1. Forsyningsselskaber: Priserne for tilslutning og forbrugsafgifter varierer fra område til område og vil kunne oplyses når drømmeboligen er fundet.
  2. For Costa Del Sol gælder at der er mulighed for at lave en reservationskontrakt når drømmeboligen er fundet og man ønsker at forhindre at boligen sælges til anden side. Ved underskrift af en reservationskontrakt indbetales et depositum på Euro 3.000,- – 6.000,- afhængig af ejendommes pris, hvorefter boligen er reserveret og ikke kan sælges til anden side indenfor en periode på 10 dage indtil der er endelig styr på finansieringen. Reservationsbeløbet modregnes herefter i restkøbesummen.
  3. Advokat: Det anbefales at gøre brug af en advokat til at varetage dine interesser som køber, men det er ikke noget krav i Spanien at gøre brug af en advokat. Omkostningen til en advokat varierer fra område til område og fra advokatkontor til advokatkontor, men hvis man indregner en omkostning i størrelsesordenen ca. 1 – 1,5% vil det normalt være dækkende. Man skal imidlertid være opmærksom at der kan være tillægsydelser udover den normale ekspedition og gennemgang af handlen som beregnes separat. Det anbefales derfor at indhente et konkret tilbud når drømmeboligen er fundet.

Samlet set vil omkostningerne udover købesummen beløbe sig til ca. 10-11% – og lidt mere for nybyggede boliger.

Kontakt os

Send en mail på qvist@qvistint.com eller udfyld kontaktformularen og jeg vil kontakte dig for en uddybning af dine drømme.

Steen Qvist

Ejendomsmægler, MDE +45 2442 49 55 qvist@qvistint.comQvist International Ejendomsformidling Østergade 3, 6240 Løgumkloster CVR: 34485364 Tryg bolighandel i udlandet